Målgruppe

Vores målgruppe

Børneuniversets målgruppe er børn og unge med betydelige og varige funktionsnedsættelser. Det er typisk børn med neuropsykiatriske diagnoser som fx ADHD, ASF og børn med angst, PDA og/eller længerevarende skolevægring samt børn med neurologiske diagnoser som fx genmutationer og syndromer, cerebral parese, epilepsi, dyspraksi eller rygmarvsbrok.  

Børn med samme diagnose kan have forskellige udfordringer og behov. For os er diagnosen derfor ikke den eneste definerende faktor for vores indsats. 

I vores arbejde med at styrke jeres barns udvikling og trivsel afdækker vi jeres barns specifikke udfordringer. Ofte kan udfordringerne være så komplekse, at det kan være svært at gennemskue, hvilken udfordring, der skal tages fat på først, og hvilken indsats skal prioriteres. 

Nogle af de udfordringer vi blandt andet arbejder med i hjemmetræningen, kan du læse om nedenfor.

Søvn­ & energiforvaltning

Har jeres barn svært ved at forvalte sin energi i løbet af dagen eller er søvnen påvirket? 

Energiforvaltning er ofte udfordrende for børn med neurologiske eller neuropsykiatriske diagnoser, da de ofte har udfordringer med at regulere deres energi- og arousalniveau og evne til at fokusere og opretholde opmærksomhed. 

Verden kan for disse børn ofte være et overvældende og komplekst sted at være, netop fordi de har et mere sårbart centralnervesystem.

 

For at støtte et barns energiforvaltning er det vigtigt at se på barnets miljø og tilrettelægge dagen og aktiviteter specifikt. Det kan fx være ved planlagte pauser, skærmning fra energidrænende omgivelser, aktiviteter med lav intensitet, eller særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan frigøre overskydende energi og forbedre barnets evne til at regulere deres energiniveau.

Søvn spiller også en afgørende rolle i barnets energiforvaltning og for lidt eller forstyrret søvn kan påvirke hele familiens trivsel.

 

Søvnforstyrrelser, såsom nattesved, nightterror eller natlige opvågninger, kan have en negativ indvirkning på barnets mentale og fysiske sundhed og påvirke deres trivsel og udvikling. Mangel på søvn kan forårsage problemer med koncentration, hukommelse og indlæring. Det kan også føre til øget irritabilitet og aggressivitet, hvilket kan påvirke barnets evne til at regulere deres følelser og adfærd. For børn med udviklingsforstyrrelser kan søvnproblemer forværre deres primære symptomer og gøre det sværere at fungere i hverdagen. 

Vi superviserer jer i forskellige teknikker, der kan hjælpe barnet til nemmere at falde i søvn og som kan øge søvnkvaliteten.

Spisning & mundmotorik

Oplever I, at jeres barn har udfordringer, når det spiser eller deltager i spisesituationen?

Spisning er en basal funktion, som er nødvendig for overlevelse og trivsel. Spisevanskeligheder kan have mange forskellige årsager og kan påvirke både evnen til at tage mad i munden, tygge og synke, samt regulere appetit og sult. Nogle af de mest almindelige spisevanskeligheder inkluderer:

  • Oralmotoriske vanskeligheder, hvor barnet har svært ved at koordinere musklerne i munden og ansigtet til at spise, drikke og tale effektivt.
  • Sensoriske vanskeligheder, hvor barnet har problemer med at tolerere forskellige teksturer, smage og lugte af mad.
  • Adfærdsmæssige vanskeligheder, hvor barnet kan have svært ved at sidde stille og spise eller har en særegen spisning, hvor de kun spiser bestemte typer af mad.
  • Medicinske tilstande, såsom reflux, hvor surt maveindhold kommer op i spiserøret og kan forårsage smerte og ubehag ved spisning.
  • Neurologiske tilstande, såsom cerebral parese eller epilepsi, som kan påvirke muskelkontrol og koordination i munden og ansigtet.

For nogle børn med spisevanskeligheder kan det være svært at deltage i aktiviteter, hvor der indgår mad, og de kan have svært ved at spise sammen med familien. 

Udover de sociale aspekter kan spisevanskeligheder også have betydning for barnets ernæringstilstand, deres fysiske helbred samt deres vækst og udvikling. Derudover kan spisevanskeligheder føre til aspiration, hvor mad kommer ned i luftvejene i stedet for mavesækken, hvilket kan føre til alvorlige helbredsmæssige konsekvenser.

Er barnet sondeernæret, kan enkelte spiseoplevelser være regulerende for nogle børn, når de tilpasses det enkelte barn.

Det er afgørende at have en forståelse for, hvilke udfordringer jeres barn står overfor. Det handler ikke altid om maden, men også om måltidet, relationer og omgivelserne. Vi laver grundig vurdering af problematikkerne og tilrettelægger indsatsen herefter. 

Kognition & læring

Er jeres barn udfordret i forhold til indlæring, opmærksomhed og hukommelse?

Nogle af de børn vi arbejder med har en kognitiv alder svarende til under et år, andre har en kognitiv udvikling, der er tæt på alderssvarende. 

Fælles for alle børn med kognitive udfordringer, er at deres udvikling er forsinket inden for en eller flere områder. 

 

Kognitive vanskeligheder kan have mange forskellige udtryk, og kan fx vise sig ved, at barnet har svært ved at koncentrere sig, svært ved at huske, svært ved problemløse, eller svært ved at tage initiativ til og igangsætte opgaver, fx tandbørstning, selvom de godt kender aktiviteten.

Nogle børns kognitive vanskeligheder viser sig ved, at de har sværere ved at lege, eller deltage i aktiviteter der kræver, at man gør tingene på en bestemt måde. De kan bruge længere tid på at lære nye ting eller har en forsinket sproglig udvikling. 

 

For at identificere de eventuelle kognitive udfordringer, dit barn har, udarbejdes en grundig observation af barnet i forskellige situationer og aktiviteter. Dette giver et billede af de specifikke tiltag, vi skal igangsætte, hvor vi tager udgangspunkt i dit barns ressourcer. Det er vigtigt at tilpasse omgivelserne og graduere aktiviteterne til dit barns specifikke behov og styrker.

Vi er i hjemmetræningsindsatsen opmærksomme på, hvordan dit barn lærer bedst. Nogle børn har fx glæde af gentagelse af information, visuel støtte eller pauser til at regulere deres energiniveau og opmærksomhed.

Kommunikation & samspil

Har jeres barn svært ved at interagere med andre, verbalt eller nonverbalt?

Kommunikation og samspil er essentielt for alle mennesker, men særligt vigtigt for børn med udviklingsforstyrrelser.

Måske har dit barn udfordringer med den nonverbal kommunikation. Det kan påvirke dets evne til at tolke og forstå andres intentioner.

Eller måske er det verbale udfordringer hvor dit barn kan udtrykke sig på en måde, der er svært for andre at forstå.

Sproglige udfordringer er også tæt forbundet med mundmotorik, da taleproduktion kræver et effektivt samarbejde mellem musklerne i munden, læberne, tungen og ganen. Mundmotoriske udfordringer kan påvirke barnets kommunikation og forståelighed, og det kan være en kilde til frustration for barnet.

Alternative kommunikationsformer kan være nødvendige for nogle børn med kommunikative udfordringer. Billedkommunikation eller symboler kan hjælpe med at udtrykke deres tanker og følelser, hvis de har svært ved at udtrykke sig verbalt. 

Hvert barn er unikt og deres kommunikative udfordringer kan variere meget. Vi tager udgangspunkt i de bagvedliggende årsager til den nedsatte sprogudvikling og sammen med jer, finder vi den vej der passer bedst til jer.

Motorik & leg

Har jeres barn motoriske funktionsnedsættelser, der gør det svært for dem at deltage i hverdagsaktiviteter og leg?

Ved neurologiske diagnoser fx cerebral parese, dyspraksi samt ved genmutationer ses der ofte grov- og finmotoriske funktionsnedsættelser med forskellige udtryk. For nogle børn kan tonusforstyrrelser, som hyper- eller hypotoni, være så forstyrrende, at det påvirker deres motoriske udvikling. 

 

Motoriske funktionsnedsættelser kan fx vise sig ved:

  • nedsat mobilitet, der begrænser barnets bevægelser.
  • nedsat stabilitet i den siddende eller stående stilling, hvilket kan gøre det vanskeligt at være i leg, hvor hænderne skal bruges, fordi al energien bruges på at holde sig ”i balance”.
  • nedsat koordinering, hvilket vanskeliggør præcise og målrettede bevægelser, såsom at række ud efter en genstand eller at tage skridt fremad.
  • Finmotoriske funktionsnedsættelse, som at gribe om og holde fast i genstande, hvilket kan gøre det svært for barnet at udføre daglige aktiviteter, såsom at spise med bestik eller at klæde sig selv på. 
  • og meget mere.

 

Motoriske funktionsnedsættelser kan påvirke legeudviklingen, da barnet ikke kan deltage i lege alderssvarende. På den ene side kan det være nødvendigt at styrke den motoriske udvikling ved hjælp af specifikke terapeutiske øvelser med fokus på både finmotorik, grovmotorik samt kropsstammemuskulaturen. Det kan også være nødvendigt at kompensere for funktionsnedsættelser ved fx at tilrette legeredskaber eller anvende kompenserende hjælpemidler. Herudover er en kontinuerlig tonusregulerende indsats ofte afgørende, for at sikre dit barn de bedste forudsætninger for at indgå i leg eller andre fin- og grovmotoriske aktiviteter.

Angst & belastningsreaktioner

Er du bekymret for jeres barns trivsel i hverdagen?

Belastningsreaktioner og angst kan have store konsekvenser for et barns trivsel, udvikling og interaktion med andre og kan reducere barnets muligheder for meningsfulde oplevelser.

 

Belastningsreaktioner kan opstå som følge af langvarige eller gentagne stresspåvirkninger, og kan udløses af forskellige faktorer fx sygehusbesøg, for overvældende miljøer eller for store krav i fx skolen. 

 

Børn og unge der i forvejen har både neurologiske og neuropsykiatriske diagnoser er særligt sårbare over for stresspåvirkninger og er dermed også særligt sårbare over for at udvikle belastningsreaktioner. Fx er børn med autisme i særlig risiko for at udvikle angstsymptomer. 

 

Dysregulering, som er en nedsat evne til at regulere følelser, adfærd og kognitive funktioner, kan ses hos et barn med sociale, kognitive, motoriske eller sensoriske udfordringer, og kan også føre til angst.

 

Angst og belastningsreaktioner kan manifestere sig på forskellige måder, og det kan føre til undgåelsesadfærd og begrænsninger i barnets daglige liv. Fysiske symptomer, såsom hjertebanken, svedeture, bleghed, rysten og kvalme kan opstå, men kan også vise sig som social tilbagetrækning og kravundgående adfærd. 

 

Når et barn viser tegn på at være overbelastet, er det vigtigt at identificere de udløsende faktorer, hvilket ofte kan være et kompliceret detektivarbejde. 

 

Det kan være særligt svært at identificere angst og belastningsreaktioner hvis barnet pga sine funktionsnedsættelser ikke kan italesætte, hvad der udfordrer, men ofte viser det sig ved at barnet trækker sig ind i sig selv, bliver mere urolig eller frustreres hurtigere. 

 

Den primære indsats i hjemmetræningen handler først og fremmest om at sænke det høje alarmberedskab, der er hos jeres barn, ved fx at nedsætte kravene til jeres barn. Samtidig er det relevant at arbejde med regulering af jeres barn, dette gør vi fx gennem sensoriske, kognitive, relationelle og emotionelle reguleringsstrategier.

For børn og unge, hvor angstsymptomerne fylder og har medført undgåelsesadfærd, arbejder vi med konkrete kognitive strategier, der både kan reducere alarmberedskabet og muliggøre gradvis eksponering. 

 

Belastningsreaktioner kan ofte også ses hos forældre, der har børn indenfor specialområdet. At være forældre til et barn med diagnoser inden for det neurologiske eller neuropsykiatriske område kan være krævende, ikke nødvendigvis på grund af barnets funktionsnedsættelser, men fordi man som forældre pludselig bliver “afhængig” af hjælp fra kommunen, man får bekymringer omkring fremtiden, operationer, nye diagnoser mm. I Børneuniverset tager vi udgangspunkt i hele familiens trivsel, og det er derfor også vigtigt for os at se på hvad der kan fylde og måske øge alarmberedskabet hos jer forældre samt hos eventuelle søskende i familien.

Sanseintegration og sensorisk bearbejdning

Overvældes, overstimuleres eller forstyrres jeres barn af sanseindtryk?

Sansebearbejdningsvanskeligheder kan gøre det svært for barnet at forstå og håndtere sin omverden og kan påvirke dets trivsel og udvikling.

 

Børn, der har problemer med sensorisk integration, kan opleve visse sanseindtryk som smertefulde, ubehagelige eller overvældende. For eksempel kan høje lyde, stærkt lys, stærke smags- eller lugtoplevelser, bestemte stoffer eller berøring være forstyrrende og vanskelige at håndtere for barnet. Disse sanseindtryk kan påvirke barnets adfærd og føre til frustration, som kan være svær at forstå for omgivelserne.

Det kan også påvirke barnets motoriske funktioner, da det kan have svært ved at mærke sig selv og sit omkringliggende miljø. Dette kan føre til motorisk ustabilitet og koordinationsvanskeligheder, som kan gøre det svært for barnet at navigere i sin omverden og kan føre til gentagne “bump” ind i ting eller fald.

 

Nogle børn med hjerneskade kan have en specifik nedsat evne til at bearbejde synsmæssige sanseindtryk, kaldet CVI (cerebral visual impairment) som er en hjernebetinget synsnedsættelse. Barnet har normalt fungerende øjne, men har svært ved at få de synsmæssige sanseindtryk til at give mening, netop fordi barnet har en nedsat evne til at bearbejde sanseindtryk. CVI ses ofte hos børn med hjerneskader.

 

Når et barn har en nedsat evne til at bearbejde sanseindtryk, er der særligt to indsatsområder der vigtige. Den ene har fokus på at styrke dit barns nedsatte evne til at bearbejde sanseindtryk, hvilket vi blandt gør ved at integrere sansediæter i hjemmetræningen, den anden har fokus på at graduere mængden af sanseindtryk, ved på den ene side at afgrænse sanseindtryk, så vi sikre at dit barn ikke overstimuleres, og på den anden side tilføre specifikke sanseindtryk så omgivelserne fx bliver meningsfulde for jeres barn.